Haslev

Deodorant udløste brandalarmen på Hasselvej

Haslev: Brugen af en deodorant på et gæsteværelse var åbenbart mere end hvad en brandmelder på en adresse i Haslev kunne klare tidligt torsdag morgen.

Torsdag morgen kl. 07.41 blev en brandmelder aktiveret på en adresse på Hasselvej i Haslev og Faxe Brand & Redning i Haslev satte derfor straks kursen mod den opgivne adresse med alle brandkøretøjer.

Vagthavende indsatsleder Peter Rasmussen ankom som den første på adressen og kunne kort efter fortælle Faxe.nu at årsagen til brandalarmen var brugen af en deodorant på et mindre gæsteværelse, hvilket åbenbart ikke faldt i god jord hos den brandmelder, som sad monteret i rummet.

Både indsatsleder Peter Rasmussen og de øvrige brandfolk kunne derfor ganske kort tid efter igen returnere til brandstationen i Haslev.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer