Der anmeldes meget vold i Faxe Kommune

politi_vagthavende

Faxe Kommune: Der anmeldes mere vold i Faxe Kommune end i Næstved, Køge, Roskilde – og mange andre sjællandske kommuner.

Indbyggerne i Faxe Kommune er mere voldelige end indbyggerne i både Næstved, Køge og Roskilde. Med 2,31 anmeldte voldsforbrydelser per 1.000 indbyggere i årets første tre kvartaler ligger Faxe Kommune på en trist 4. plads i vores region, og et pænt stykke over landsgennemsnittet på 2 anmeldelser om vold for hver tusind indbygger. Det viser en ny opgørelse som MetroXpres har foretaget på basis af tal fra Danmarks Statistik.

I Region Sjælland det kun indbyggerne i Slagelse Kommune der anmelder mere vold, hvis man ser bort fra Lolland/Falster, der er regionens højdespringere. I den anden ende af listen ligger Lejre Kommune.

Landets voldeligste kommune i 2015 er Brøndby, der ligger i den københavnske vestegn, med 3,9 anmeldte voldsforbrydelser i årets første tre kvartaler. Lolland kommer ind på anden pladsen med 3,8.

Anmeldte voldsforbrydelser i Region Sjælland i årets første tre kvartaler (* per 1000 indbyggere)

  • 1.   Lolland: Indbyggere 42.941. Anmeldt vold: 164. (* 3,82)
  • 2.   Guldborgsund: Indbyggere 60.988. Anmeldt vold: 197. (* 3,23)
  • 3.   Slagelse: Indbyggere 77.560. Anmeldt vold: 211. (* 2,72)
  • 4.   Faxe: Indbyggere 35.446. Anmeldt vold: 82. (* 2,31)
  • 5.   Odsherred: Indbyggere 32.880. Anmeldt vold: 75. (* 2,28)
  • 6.   Vordingborg: Indbyggere 45.666. Anmeldt vold: 100. (* 2,19)
  • 7.    Roskilde: 85.516. Anmeldt vold: 183. (* 2,14)
  • 8.    Kalundborg: Indbyggere: 48.623. Anmeldt vold: 96. (* 1,97)
  • 9.    Ringsted: Indbyggere 33.854. Anmeldt vold: 66. (* 1,95)
  • 10.   Holbæk: Indbyggere 69.604. Anmeldt vold: 129. (* 1,85)
  • 11.   Næstved: Indbyggere 81.902. Anmeldt vold: 149. (* 1,82)
  • 12.   Sorø: Indbyggere 29.458. Anmeldt vold: 47. (* 1,60)
  • 13.   Greve: Indbyggere 49.137. Anmeldt vold: 68. (* 1,38)
  • 14.   Køge: Indbyggere 59.509: Anmeldt vold: 77 (* 1,29)
  • 15.   Stevns: Indbyggere 22.162. Anmeldt vold: 22. (* 0,99)
  • 16.   Solrød: 21.687. Anmeldt vold: 21. (* 0,97)
  • 17.   Lejre: 27.266. Anmeldt vold: 20. (* 0,73)

 

Kilder: Danmarks Statistik og MetroExpress.

Tallene dækker over anmeldelser om al slags vold fra drab til trusler, der er kommet til offentlighedens kendskab. Tallene er opgjort per 1000 indbygggere, for at gøre dem sammenlignelige.

Kommentarer