Haslev

Der er Ældredans i Haslev Hallen på onsdag

Haslev: Onsdag den 29. august er der igen tre timers Ældredans med efterfølgende fællesspisning i Haslev Hallens Selskabslokaler

Traditionen tro starter dansen klokken 14.00, når Birkum spiller op til tre fornøjelige timer med populære dansemelodier. Dansen bliver kun afbrudt af en kaffepause og diverse lodtrækninger om vin og andre ting. Dagens menu er nemlig for fremtiden ændret således, at maden først serveres når dansen slutter klokken 17.00.

De der ønsker at deltage i fællesspisningen skal tilmelde sig hos selskabslokalernes vært Lotte Kjellerup enten på telefon 2123 5653 eller per e-mail til kjellerup@haslevnet.dk senest dagen forinden.

De øvrige deltagere køber billet ved indgangen på dansedagen fra klokken 13.30.

Birkum’s Ældredans i Haslev Hallen arrangeres sammen med Ældre Sagen, men alle er velkomne.

Kommentarer