Der er aftensang i Freerslev Kirke på søndag

Freerslev/Haslev: Freerslev Kirke inviterer til den sidste aftensang inden sommerferien på søndag den 10. juni
Sognepræst Ole Bjerglund Thomsen og Freerslev Kirkes organist Arne Andreasen har med titlen ”Vis mig din rigdom…” sammensat et program med en blanding af gamle og nye salmer, der blandt andet er skrevet af Arne Andreasen selv.
Aftensang er en kort afslutning på dagen med sang, musik og refleksioner. Aftensangens tekst tager udgangspunkt i dagens tekst fra Biblen, der handler om, at man ikke skal samle sig rigdom i lader, men samle sig rigdom hos Gud.
Efter aftensangen er der lidt godt til ganen i våbenhuset eller udendørs, hvis sommeraftnens vejr tillader det.
Den sidste aftensang i Freerskev Kirke inden sommerferien finder sted søndag den 10. juni klokken 19.00.
Kommentarer