Der er alt for få lokale MF’ere
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/11/debat_logo-620x316.jpg)
Valget er slut. Og mens vi venter på, om det lykkes for Lars Løkke Rasmussen at danne en eller anden form for blå regering…
Indsendt af Anne Knudsen. Formand for LO Midtsjælland
Og mens vi venter på, om det lykkes for Lars Løkke Rasmussen at danne en eller anden form for blå regering… er jeg lidt forstemt over, hvordan stemmerne fordelte sig her i LO Midtsjællands dækningsområde, som er følgende Faxe Kommune – Ringsted Kommune – Sorø kommune – Slagelse Kommune .
Her skeler jeg ikke til, om vi stemte rødt, blåt, gult eller grønt. Jeg skeler til, at vi i alt for ringe grad stemte på lokale kandidater.
Hovedparten af de politikere, som de næste fire år skal repræsentere Sjælland i Folketinget, har ingen naturlig tilknytning til de 4 kommuner . Det er ærgerligt, for det betyder mere, end de fleste forestiller sig, at vi kan “trække” på en lokal kandidat.
Jeg tvivler selvfølgelig ikke på, at Liberal Alliances Villum Christensen og Dansk Folkepartis Karin Nødgaard samt Henrik Brodersen har øje for at de særlige problemer, vi har slås med i for eksempel i Faxe , Ringsted, Slagelse og Sorø kommune.
Heldigvis har de alle tre adgang til den kommende regering og kan gøre opmærksom på en af de største udfordringer, vi – set med LO-briller – står over for her i området har vi alt for mange ledige, som kun har en kort – eller slet ingen – uddannelse. De skal have et løft.
Jeg håber ikke kære politikkere, I glemmer dem. Og så i øvrigt god arbejdslyst i det nye folketing.
Kommentarer