Der er fastelavnsoptog i Faxe Ladeplads på søndag
Faxe Ladeplads: På søndag er der både gudstjeneste, fastelavnsoptog, tøndeslagning og fastelavnsboller i Faxe Ladeplads
Fastelavn i Faxe Ladeplads starter søndag den 10. februar klokken 13.00 i Hylleholt kirke med børne- og familiegudstjeneste. Efter gudstjenesten vil nogle skrappe dommere præmiere de bedste udklædninger blandt børnene.
Efterpræmieoverrækkelsen går man i samlet optog fra kirken til Gefionpladsen, hvor spejderne har stillet op til at slå katten af tønden.
Børnene bliver opdelt i fire grupper, og der kæmpes om fine præmier, nemlig gavekort til de lokale forretninger.
Der er fastelavnsboller til alle børnene.
Man kan købe kage og noget at varme sig på i Faxe Ladeplads Borger & Erhvervsforenings salgsvogn på Gefionpladsen.
Arrangementet, der er arrangeret af Hylleholt kirke, Spejderne og Faxe Ladeplads Borger & Erhvervsforening, er sponseret af SuperBest, SuperBrugsen, Frederiks Villa og menighedsrådet.
Fastelavnsarrangemenet i Faxe Ladeplads starter klokken 13 søndag den 10. februar med gudstjeneste i Hylleholt Kirke.
Kommentarer