Faxe: Det lille vandløb Lilleå ved Faxe har for nylig disket op med otte eksemplarer af den på Sjælland meget sjældne flodlampret.

Den usædvanlige og overraskende fangst er gjort her i maj måned og skete i forbindelse med Faxe Kommunes undersøgelse af ørredbestanden i henholdsvis Faxe Å og Lilleå.

I det danske fiskeatlas står der ellers, at arten “slet ikke findes” med ynglende bestande på Sjælland og kun forekommer ynglende i ret få jyske vandløb. Flodlampretten er afhængig af en god biologisk vandløbskvalitet.

Biolog Peter Henriksen fra LimnoConsult, der hjælper Faxe Kommune med undersøgelsen af ørredbestanden, fortæller:

– Jeg fandt den også for to år siden i smoltfælde i Tude Å til Storebælt, med 11 styk, så dette er den anden hidtil ukendte bestand, vi finder på Sjælland.

Ligeså er fiskeforsker på Zoologisk Museum Henrik Carl også meget interesseret i de fundne flodlampretter og afventer spændt flere fangster.

Flodlampretten er ret kræsen med sit miljø, og står på EU habitatdirektivets bilag 2 og 5 som strengt beskyttet. Den hører til dyregruppen ”rundmunde” og er dermed ikke en fiskeart. Flodlampretten lever som voksent individ i havet som ådselsæder eller ved at suge sig fast på andre fisk og æde af dem. Efter 1 – 2 år i havet bliver den kønsmoden og vandrer op i vandløbene for at gyde.

– De flodlampretter, vi fandt i Lilleå, var ret små 26 – 30 cm, mens dem i Tude Å var omkring 35 cm. Flodlampretterne er ikke til at tage fejl af. De ligner lidt en ål, men en stor “sugekop” i stedet for mund og syv åndehuller på siden af hovedet er nok til at sige, at her er tale om noget, der ser ud til at være faldet ned fra det ydre rum. Dyret er dog ikke farligt, uddyber biolog Peter Henriksen.

Man kan læse meget mere om flodlampretten på Naturstyrelsens hjemmeside.

Lampretter eller Rundmunde er de mest primitive hvirveldyr, vi kender. Det er ålelignende væsener uden kæber, gæller og egentlig mund. Med skelet af brusk. Munden er reduceret til en rund “sugekop” med en til flere kredse tænder. Bag øjnene sidder syv runde åbninger på række som et primitivt gælleapparat.

De tre arter kendes ret let fra hinanden på størrelsen. Bæklampretten (Lampetra planeri) er cirka 12-16 cm, flodlampretten (Lampetra fluviatilis) er cirka 30-40 cm og havlampretten (Petromyzon marinus)er cirka 60-75 cm.

Kilde: Wikipedia

Foto: Peter Henriksen, LimnoConsult