Der er glat på Sydmotorvejen ved Rønnede

Rønnede: Onsdag morgen lægger sneen sig på Sydmotorvejen så trafikken højst bevæger sig med 60 kilometer i timen.
Vejdirektoratet fortæller onsdag den 6. januar om morgenen at sneen lægger sig i et lag på vejbanen på Sydmotorvejen i området mellem Udby og Rønnede. Det betyder at trafikken her bevæger sig med omkring 60 kilometer i timen.
Der er sneplove og saltspredere i området, men alligevel sætter sneen farten på strækningen ned til omkring 60 kilometer i timen.
– Sne og isglatte veje gav problemer i går i hjemtrafikken. Nu ved bilisterne det. Jeg håber på, at det betyder, at de står lidt tidligere op og kører af sted i god tid i dag, siger Henrik Carlsen, der er vagtchef ved Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi til TV Øst.
Længere nordpå ved Herfølge er vejbanerne snefri.
Foto: Vejdirektoratets kamera opsat mellem frakørsel 37 Rønnede og 38 Tappernøje på E47/E55 Sydmotorvejen syd for Rønnede. Det peger mod syd, dvs. mod Lolland/Falster.
Kommentarer