Der er Handy-dag i Huset på mandag
Faxe Ladeplads: Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening indkalder frivillige til Handy-dag i Huset på mandag
Mandag den 3. november mellem klokken 10 og 16 er afholder Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening atter Handy-dag i Huset i Faxe Ladeplads.
Der er købt maling, malerruller og pensler. Man behøver ikke at deltage hele dagen, man kommer blot når det passer ind. Der er mange små opgaver der står og venter på en kærlig hånd.
Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes at mødelokalet på 1. sal skal have hvid maling for anden gang. De to skabe i mødelokalet skal monteres rigtigt til gulv/væg. Der skal nogle hylder op i brugerskabet, på en fancy måde, da der også skal stå koste. Det lille toilet på 1. sal skal males med sort og måske også lidt hvidt på væggen. De hvide døre på 1. sal skal males.
og hvad vi ellers kan finde på.
Alle er velkomne, ingen behøver at går rundt og kede sig.
Handy-dagen afholdes mandag den 3. november mellem klokken 10 og 16 i Huset, Hovedgaden 40, Faxe Ladeplads.
Kommentarer