Haslev

Der er over 1.000 tomme boliger i Faxe Kommune

Orup_tvangsauktion

Faxe Kommune: Faxe Kommune ligger over landsgennemsnitttet når man ser på antallet af tomme boliger.

157.509 boliger står tomme i Danmark. Det svarer til 5,7 procent af det totale antal boliger i landet. Det viser en undersøgselse som Dansk Byggeri har foretaget på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

I Faxe Kommune er der 1.074 tomme boliger hvilket svarer til 6,4 procent af boligerne i kommunen. Det er et lille fald fra sidste år, hvor der var 1.136.

Læs også: Færre tomme huse i Faxe Kommune

Men i Region Sjælland går udviklingen den anden vej. Samlet set er der nu 25.028 ubeboede boliger i vores region, en stigning på næsten 2.000 sammenlignet med sidste år, hvor tallet lå lidt 23.000.

Stigningen er sket på trods af at antallet af tomme boliger i Lolland Kommune er faldet med næsten 200.

“Ubeboede boliger” er alle de boliger, hvor der ikke er registreret nogen beboere på adressen, så tallet dækker også fritidshuse, hvor ejeren har sin adresse et andet sted.

  • Lolland-Falster 6.729 11,4 procent
  • Guldborgsund 3.101 9,3 procent
  • Lolland 3.628 14,1 procent
  • Sjælland 18.299 5,3 procent
  • Vordingborg 2.403 9,7 procent
  • Odsherred 1.431 8,3 procent
  • Slagelse 2.641 6,7 procent
  • Sorø 914 6,5 procent
  • Faxe 1.074 6,4 procent
  • Kalundborg 1.527 6,3 procent
  • Stevns 628 6,1 procent
  • Holbæk 1.809 5,5 procent
  • Næstved 1.930 4,8 procent
  • Ringsted 679 4,3 procent
  • Roskilde 1.359 3,4 procent
  • Lejre 353 3,1 procent
  • Greve 645 3,0 procent
  • Køge 706 2,7 procent
  • Solrød 200 2,2 procent
  • Hele landet 157.509 5,7 procent
  • Hovedstadsområdet 24.024 3,8 procent
  • Nordsjælland 8.070 4,0 procent
  • Nordjylland 24.475 8,1 procent
  • Midt- og Vestjylland 15.223 7,3 procent
  • Sydjylland 24.395 6,9 procent
  • Fyn 15.454 6,3 procent
  • Bornholm 2.023 9,1 procent

Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri

Første tal viser antallet af tomme boliger. Næste tal: hvor mange procent de tomme boliger udgør af det totale antal boliger i kommunen.

Kommentarer