Der er stadig billetter til Christian Bitz foredrag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/01/christian_bitz_.jpg)
Haslev: Christian Bitz opfordrer alle til at nyde livet og droppe at være perfekt, i et foredrag på Haslev Bibliotek
I mange år har vi fået tudet ørerne fulde af, hvad det perfekte liv er: masser af motion, sund mad og andre ting.
Torsdag den 23. oktober klokken 19 kommer Christian Bitz på besøg på Haslev Bibliotek og fortæller om, at så sort og hvidt kan tingene ikke stilles op.
I stedet giver han på sin sædvanlige underholdende vis, nogle konkrete redskaber til, hvordan vi kan opnå en sundere livstil og samtidig holde fast i, at sundhed skal smage godt og føles fantastisk.
Læs også: Christian Bitz holder foredrag på Haslev Bibliotek
Christian Bitz er cand. scient i human ernæring, forskningschef på Herlev Hospital, tidligere tv-vært på madmagasinet Bitz & Frisk på DR og derudover også forfatter.
Han har netop udgivet bogen ”Uperfekt”, hvor han indrømmer, at han selv har løjet sig sundere, end han var og fået sig selv til at fremstå meget mere tro mod sine idealer, end han var i virkeligheden.
Men falder alle de ting, vi før har hørt fra Bitz´ mund så til jorden?
Er alt det, han tidligere har fortalt os på tv, i aviser eller i foredrag rundt omkring i landet så bare løgn og ubrugelige floskler?
Nej, det er ikke – Christian Bitz har bare erkendt, at sund livsstil skal passes ind i de forskellige liv, vi hver i især lever, hvis den skal fungere.
På Faxe Kommunes Bibliotekers facebook-side kan man finde et link til et interview med Christian Bitz, hvor han fortæller om sin nye bog.
Billetterne koster 100 kroner. Prisen er inklusive et let traktement.
Billetterne kan købes on-line på place2book.com eller ved personlig henvendelse på kommunes biblioteker.
Foredraget med Christian Bitz, ”Sundhed i hverdagen”, foregår torsdag den 23. oktober klokken 19 på Haslev Bibliotek.
I denne måned turnerer Christian Bitz rundt i landet med sit nye show ”Uperfekt”
Kommentarer