Der er Teater-Café på Haslev Gymnsium på tirsdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2013/02/round_porvoo.jpg)
Haslev: Teater-Vi-Tør inviterer til Teater–Café med visning af årets Masterclass forestilling Round Porvoo på tirsdag
Tirsdag d. 19. februar vil Teater-Vi-Tør etablere et café miljø i ægte Berliner Stil i Haslev Gymnasiums teatersal. Her vil de lave en visning af Round Porvoo på storskærm med superlyd. Der vil i forbindelse med visningen tilmed være enkelte live acts.
Dette skoleårs masterclass forestilling blev i år opsat i Porvoo Finland i samarbejde med udvalgte elever og lærere fra Linnankosken Lukio (Gymnasium) og MSG. Forestillingen som udspillede sig på forskellige locations i byens rum blev opført over to dage i starten af november sidste år. Det blev en forestilling som i form og udtryk indikerede en hel ny standart i forhold til finske teater traditioner. Det blev et fantastisk resultat, som de efter sigende stadig taler om deroppe.
Nu er Teater-Vi-Tør blevet færdige med at redigere filmmaterialet af forestillingen, og det er blevet til en samlet film af hele forestillingen.
Publikum opfordres til selv at medbringe magelige, slænge ud camping stole, liggestole, folde –ud- madrasser, tæpper, dyner med mere. Men der er selvfølgelig stadig almindelige stole i caféen, som vil være til rådighed.
I caféen vil der være en bar, hvor man løbende kan forsyne sig, med blandt andet den super trendy Bubble Tea.
Alle er velkomne og der er fri entré.
Teater Caféen starter tirsdag den 19. februar klokken 19:30 i Haslev Gymnasiums teatersal.
Kommentarer