Der er torvedag og levende musik i Haslev lørdag
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2015/06/haslev_torvedag1-620x316.jpg)
Haslev: Foreningen Haslev Torvedage afholder den månedlige markedsdag på torvet i Haslev på lørdag.
Lørdag den 4. juli fra klokken 10 til 14 er der torvedag igen på Torvet i Haslev. På torvedagene kan man finde en række lokale producenter, der ser Haslev Torvedag som en mulighed for at vise deres varer frem lokalt. Udbuddet af varer er naturligvis præget af årstiden.
Stadeholderne i foreningen Haslev Torvedage sælger blandt andet frugt/grønt og blomster, delikatesser, sundheds- og hudplejeprodukter med mere.
Læs også: Haslev Torvedag er på torvet lørdag
Men der er stadig ledige stadepladser på torvet og der mangler især stadeholdere der sælger fisk, brød, ost og charcuteri.
Interesserede stadeholdere kan kontakte foreningen på telefon 2523 2424.
Man kan følge Haslev Torvedage på facebook.
Når stadeholderne forlader torvet på lørdag, tager Centrum Pubben over. De afholder en hel lille musikfestival med levende musik fra klokken 14 til 24.
Kommentarer