Haslev

Der er ungdomsdisko i Haslev på fredag

disko_ringhjoernet

Haslev: Haslev Amatør Bokse Klub inviterer alle fra 4. klasse og op til Ungdomsdisko i Ringhjørnet på fredag

Fredag den 7. marts inviterer Haslev Amatør Bokse Klub til Ungdomsdisko i Ringhjørnet i klubbens lokaler på Finlandsgade i Haslev.

Dørene åbner klokken 18 og Diskotek Work spiller de fedeste numre helt frem til klokken 24. Denne gang er det tilladt at komme med hvis man går i 4 klasse og opefter.

Sidste gang var der lidt over 50 unge der gav den gas i bokseringen som var lavet om til dansegulv. Der blev udskænket diverse drinks uden alkohol og der var mulighed for at vinde lidt præmier på de mange sjove indslag.

Læs også: Sodavandsdisko Ringhjørnet var en stor success

– For forældrene kan vi sige, at I trygt kan komme med jeres børn, der er voksne i huset som nok skal passe på børnene i de fem timer arrangementet varer, fortæller Kim Læbel Olsen og fortsætter:

– Jo flere vi er, jo sjovere og festligere bliver det. Fremover kan I godt sætte kryds i kalenderen, den første fredag i hver måned klokken 19-24.

Man kan følge Diskotek Ringhjørnet på Facebook.

Hele arrangementet koster 25 kroner i indgang, og tingene der kan købes i baren er til den favorable pris af 10 kroner.

Vil man vide mere er man velkommen til at kontakte Michael Frøbjerg på mobil 2131 7186 eller Kim Læbel Olsen på mobil 2273 5953.

Man er også meget velkommen til at komme forbi klubhus om aftenen og se på træningen.

Ungdomsdisko i Ringhjørnet finder sted fredag den 7. marts i Haslev ABK lokaler på Finlandsgade 24 4690 Haslev.

http://haslev-abk.dk/

Kommentarer