Der skal ikke lukkes skoler i Faxe Kommune
FAXE KOMMUNE: Byrådet er enigt om at der ikke skal lukkes skoler som følge af de varslede budgetstramninger i 2012
Ikke én eneste skole kommer til at lukke som resultat af budget 2012, melder borgmester Knud Erik Hansen (S) nu helt klart ud. Det skriver DAGBLADET og Sjællandske
Byrådet har holdt budget-temadage torsdag og fredag i sidste uge og her var alle er enige om, at den geografiske placering af de nuværende skoler er vigtig for de lokalområder, som skolerne har stor indvirkning på. Men byrådsmedlemmerne er også enige om, at der skal skabes bedre sammenhæng mellem økonomi og kvalitet i folkeskolen, så uddannelsesudvalget skal sammen med forvaltningen, arbejde videre med andre tiltag såsom skolestruktur og klassestørrelser.
Spørgsmålet om lukning af Hylleholt og Terslev skoler dukkede ellers op igen på dagsordenen til uddannelsesudvalgets møde d. 9. august, men nu er Terslev Skole og Hylleholt Skole altså ikke i farezonen længere.
Kommentarer