Event

Der var 90’er hits og radionostalgi på B&W Live

Tekst og foto: Kim Schmedegaard

Lørdag den 22. februar var der 90’er atmosfære på B&W Live i Haslev. Aftenen blev skudt i gang af DJ, som varmede de danseglade 90’er fans op inden SO 90S gik på scenen kl. 2130 og skruede tiden tilbage til de glade 90’ere og alle de hits man dansede til og sang med på dengang.

Der var både lys, røg, sceneshow og en stemning som passede til dette årti. SO90S er nok det mest kendte 90’er band i Danmark. De har siden 2010 turneret og spillet utallige koncerter landet over. De leverede også varen denne lørdag i Haslev og de vil helt sikkert kommen igen hertil. Artiklen fortsætter under billedet.

Torsdag d. 27. februar skete der noget helt andet i B&W Café. Den hyggelige Café havde inviteret de to radioveteraner Alex Nyborg Madsen og Søren Rebbe til at holde et foredrag om deres opvækst og oplevelser med at lave radio gennem et helt liv; oplevelser som både drejede sig om den spæde begyndelse indenfor medieverdenen, de mange oplevelser i den tid de var i DR og indtil i dag, hvor de har startet Radio Mars.

Det blev til en hel aften med humor, tidsbilleder fra 40-50 år tilbage. De to ”brødre” – som de kalder sig – har været på en enestående rejse, årene igennem, som har bragt dem mange mindeværdige oplevelser som inkluderer samarbejde med både Kongehuset, Kim Larsen, U2, Hans Otto Bisgaard og mange andre personligheder og begivenheder.

Denne aften var publikum lidt ældre end de unge, så de kunne godt nikke genkendende til det som blev fortalt – med humor og selvironi.

 

Kommentarer