Det blæser stadig i Faxe Ladeplads:
Faxe Ladeplads: Søndag og mandag blev kysten langs Faxe Bugt hærget af voldsomme bølger
Stormen der begyndte i søndags og fortsatte mandag, pressede ualmindeligt meget vand ind i Faxe Bugt, så vandstanden steg. Samtidigt betød den fremherskende vindretning, at bølgerne skyllede store mængder sand væk fra strandene. Store mængder tang blev desuden skyllet op på Strandvejen, der det meste af mandagen kun var farbar i et spor.
Læs også: Voldsomme bølger ved stranden i Faxe Ladeplads
– Ja, sikke en blæst, og det blæser stadig, fortæller Torben Bech Jensen fra Faxe Ladeplads, der har sendt et foto fra Strandvejen.
Denne artikel er et læsertip. Du kan også tippe Faxe.nu ved at sende billeder og tekst til tip@faxe.nu.
Kommentarer