Det bliver Crazy på Vinkældertorvet i Faxe fredag
På fredag den 11. august er der Crazy Night i Faxe, når byens butikker holder åbent til klokken 21.00, og på Vinkældertorvet vil der allerede fra om eftermiddagen være maser af musik og underholdning.
Allerede kl. 16.00 kommer Sigurd Barett og underholder de mindste fra scenen. Herefter spiller Black Box og klokken 18. er der trylleshow med Magiske Kasper.
Klokken 20.50 uddeles Faxe City Prisen til årets Ildsjæl. Prisen er tiltænkt en forretning eller en person som har gjort en ekstraordinær indsats i forhold til selve Faxe by samt borgere.
Prisen er en vandrepokal, sponseret af Ivan Valentin, der uddeles hvert år sammen med et kontantbeløb sponseret af foreningen.
Festen afsluttes med Keen on Queen der går på scenen klokken 21.00
Kommentarer