Rønnede

Det er De Vilde Blomsters Dag på søndag

Rønnede: Danmarks Naturfredningsforening inviterer på en guidet blomstertur ved Denderup Vænge på søndag

I anledning af De Vilde Blomsters Dag på søndag den 17. juni inviterer Danmarks Naturfredningsforening’s lokalkomité i Faxe, i samarbejde med Dansk Botanisk Forening, på en guidet blomstertur ved Denderup Vænge.

Der kommer op mod 10.000 personer ud og ser på den vilde flora i Norden den samme søndag i juni. De Vilde Blomsters Dag markeres nemlig i hele Norden den 3. søndag i juni hvert år. I Norge, Sverige, Finland, på Færøerne, på Grønland og på Island afholder de botaniske foreninger også De Vilde Blomsters Dag.

Turlederne på blomsterturen i Denderup Vænge på søndag den 17. juni mellem klokken 14 og 16, er Niels Faurholdt og Rudy Burmeister

Mødestedet er på Denderupvej 21, ved Savværket ved Denderup Vænge.

Medbring forfriskning.

Kommentarer