Haslev

Det er Store Genbrugsdag i Haslev på søndag

Haslev: Søndag den 22. april står i genbrugets tegn idet AffaldPlus afholder Store Genbrugsdag

Søndag den 22. april afholder AffaldPlus Store Genbrugsdag på de fleste af selskabets genbrugspladser.

Der vil være aktiviteter for børn, loppemarked for de voksne, konkurrencer og meget mere.

På Haslev Genbrugsplads kan man møde genbrugskunstneren Helene Kaspersen der beskriver sig selv som en 20-årig pige med en svaghed for bandet Nephew’s musik.

Helene Kaspersen fremstiller genbrugskunst såsom til- og frakort af teposer, kurve/punge, penalhuse af kaffe/kakao poser, slikpapir eller andet – samt tasker, punge, trofæer.

AffaldPlus’ Store Genbrugsdag afholdes søndag den 22. april klokken 11 til 15 på Haslev Genbrugsplads, Sverigesgade 11.

Kommentarer