Det går hurtigere at sælge hus i Faxe Kommune
![](https://faxenetavis.dk/wp-content/uploads/sites/2/2014/12/villakvarter_parcelhuse-620x316.jpg)
Faxe Kommune: I Faxe Kommune går det nu endnu hurtigere at komme af med huset, når det først er sat til salg.
Nye nøgletal fra Boligsidens Markedsindeks for september måned afslører en salgstid for villaer og rækkehuse, der endnu engang er hastigt faldende i Faxe Kommune.
Bare siden august måned er salgstiden dalet med 15 procent, mens den sammenlignet med september måned 2014 er faldet med hele 29,1 procent. Det betyder, at det nu i gennemsnit tager kun 161 dage at få solgt en villa eller et rækkehus i Faxe Kommune, hvilket er et godt nyk under landsgennemsnittet på 191 dage.
Salgsprisen stiger stadig
Huspriserne har i Faxe Kommune været støt stigende gennem de sidste par måneder, og selvom de i denne måned er faldet med beskedne 0,4 procent siden august måned i år, er tendensen overordnet set den samme.
Sammenligner man tallene for september 2015 med dem fra september 2014, er huspriserne nemlig steget med 16,7 procent.
Husk i øvrigt vores service, med direkte link til Boliger til salg i Faxe Kommune
Kommentarer