Rønnede

Det handler om andet end økonomi i Faxe Kommune

debat_logo

Debat:  Indledningsvis så vil jeg gerne udtrykke min respekt for Sct. Georges gårdens bestyrelse, som har anmodet Faxe Kommune om en afvikling Sct. Georges gårdens Børnehave.

Indsendt af Nellie Bradsted. Byrådsmedlem (V). Formand for Børne- & Familieudvalget

En beslutning, som bestemt ikke har været nem.

Bestyrelsen udviste særdeles stor faglig stolthed og økonomisk bevidsthed, ved at tilkendegive deres bekymring for, at fastholde et tilbud i Sct. Georges gården med kun 31 børn, som er en beklagelig konsekvens af det faldende børnetal.

Småt er godt, siger man – men det må ikke være for småt. En for lille børnehavegruppe kan giver udfordringer i dannelsen af relationer og manglende modspil. Når en institution er i afvikling, vil personalet naturligt også føle sig i afvikling og benytte enhver mulighed for at søge nye veje.

Et enigt Børne-og familieudvalg besluttede derfor, at fastholde Administrationens indstilling om at afvikle Sct. Georges gårdens Børnehave den 1. feb. 2016.

Tidligere erfaringer fra Svalereden og Førslev Børnehus har vist, at en lukningsramt institution oplever, at børnegruppen bliver mindre i en sådan fart, at organisationen ikke kan følge med. Så en hurtig effektuering efter beslutningen var taget om lukning, var for udvalget den bedste løsning.

Svalereden, som faktisk var en institution med venteliste, kom på alt for kort tid ned på kun at have 7 børn da der blev sat dato på lukning. Det gav store udfordringer, set ud fra både et økonomisk og pædagogisk perspektiv. Det var en udvikling som bestemt ikke var sjov for hverken børn eller personale.

Udvalget finder det således både pædagogisk og økonomisk ansvarligt, at flytte Sct. Georges gårdens børn allerede 1. februar 2016, da de fysiske rammer på Møllen giver mulighed for, at alle børnene samlet kan overflyttes til Møllen – og det var afgørende for udvalgets beslutning.

Kommentarer