Haslev

Det lille hus ved kirken er blevet museum

det_lille_hus_braaby

Bråby/Haslev: Det lille hus ved Bråby Kirke er blevet lavet om til museum. Der er indvielse søndag.

Søndag den 21. juni åbnes det lille hus ved Bråby Kirke som museum, med en lille indvielsesfest ved kirken.

Indvielsesfesten indledes klokken 14 med gudstjeneste ved Solveig Ståhl-Nielsen, hvorefter snoren klippes over til Danmarks vist nok mindste museum.

Derefter bydes der på kaffe og lagkage, udendørs hvis vejret tillader det. Organist Karen Måløe vil spille til sange fra højskolesangbogen. Festlighederne trækker ind i Grevestolen, hvis det regner.

Kirkeværge Hans Jørgen Eggersen har stået for alt det praktiske for at sætte huset i stand. Herunder at renskure de gamle ”das” – der ikke længere er til brug!

Museet indeholder foruden plancher med billeder og historiske oplysninger om Bråby kirke, der er indsamlet af Jørgen Nielsen, der er nabo til kirken.

Derudover tager menighedsrådet gerne imod, hvis nogen ligger inde med gamle effekter, der kan udstilles i huset.

Det er hensigten at museet skal stå åbent, så forbipasserende kan besøge det.

Menighedsrådet håber, at mange vil komme og gøre eftermiddagen festlig og hyggelig.

Det lille museum åbnes søndag den 21. juni med en lille indvielsesfest ved kirken fra klokken 14:00.

Kommentarer