Haslev

Det lokale erhvervsliv har givet kommunen karaktér

Faxe: En netop gennemført undersøgelse af Faxe Kommunes erhvervsvenlighed viser at der er plads til forbedring, men en generel tilfredshed.

Virksomhederne i Faxe Kommune efterlyser forbedringer af Faxe Kommunes sagsbehandlingstid og en bedre information til erhvervslivet på kommunens hjemmeside. Det viser en undersøgelse som Faxe Kommune, i samarbejde med Faxe Erhvervsråd og analyseinstituttet Norstat, netop har gennemført.

Undersøgelsen skulle vise om kommunens information og kommunikation til erhvervslivet lever op til virksomhedernes forventninger og behov. Op mod 1.000 virksomheder fik en invitation til at deltage i undersøgelsen, enten pr. telefon eller via nettet. Kun 212 virksomheder har deltaget i undersøgelsen, som derfor ikke kan give nogle valide resultater, men blot pege på nogle tendenser.

Faxe Kommunes medarbejdere bliver af virksomhederne generelt opfattet som imødekommende, servicemindede, konstruktive og fagligt dygtige, men i forhold til kommunens overordnede erhvervsvenlighed er der ikke de store roser fra de 212 lokale virksomheder.

Kun kun 1% mener at Faxe Kommune skal have topkaraktéren 10: “Meget erhvervsvenlig”. 7% af virksomhederne giver Faxe Kommune bundkarakteren 1:”Meget lidt erhvervsvenlig”, mens den største gruppe af de adspurgte virksomheder (22%) mener at Faxe fortjener en middelkaraktér på 5.

– Vi har et stort ønske om at være en erhvervsvenlig kommune, siger borgmester Knud Erik Hansen.

– Med undersøgelsen har vi nu fået et fint indtryk af en række tendenser, fastslår borgmester Knud Erik Hansen, som er meget positiv over det samlede resultat.

30 medarbejdere fra Faxe Kommune er dog netop nu igang med et større kursusforløb, hvor de arbejder med sprog, kommunikation, kultur og forandring. Målet er at styrke kommunens dialog og samarbejde med erhvervslivet.

 

Kommentarer