Karise

Det politiske niveau i Faxe Kommune koster dyrt

Elisabeth Dolmer. Arkivfoto

Læserbrev: Politikerne i Faxe Kommune er endnu ikke begyndt at tænke på konsekvenser ved deres indimellem meget dyre løsninger

Skrevet af Elisabeth Dolmer, ”Dialoglisten”, Alslevvej 5, 4653 Karise

Nu ser vi det igen! I år var det først på folkeskoleområdet, nu på dagtilbuds-området!

På sidste Børne og Familieudvalgsmøde drøftedes løsningsmodeller for at reducere i åbningstiden på dagtilbuddene.

Det kommer til at koste dyrt, når der igen slet ikke tænkes på konsekvenser derved!

Rasmus Willendrup skriver i et indlæg på Faxe.nu d. 5/7 de meget klare konsekvenser, der vil følge, hvis beslutningen vedtages.

Politikere, I SKAL snart begynde at tænke på den affolkning, der sker af Faxe Kommune.

Børnefamilier vil IKKE i dag flytte til Faxe kommunen, for de aner ikke, hvor deres børn skal gå i dagtilbud og i skole.

Der skal tænkes nyt og langsigtet. Det vil koste i starten, men pengene vil følge med folk der flytter til kommunen. Så spar dog på jordkøb, investeringer i EcoPark mm.

Faxe Kommune ”bløder” efterhånden ret så meget gr. dårlig politisk ledelse. Der satses ikke på befolkningen og hvad de vil. De er jo kommunens største indtægtskilde, via deres skattekroner. Snart vil folk på overførselsindkomst være den største trussel for kommunens kasse, for børnefamilierne m.fl. er rejst.

Husk på, at politikerne skal varetage kommunen og derved også borgernes interesse på bedste vis.

 

Kommentarer