Haslev

Det resultat er jeg stolt over som borgmester i Faxe Kommune

knud-erik-hansen

Haslev: Det var en rigtig stolt og glad Borgmester Knud Erik Hansen, som for kort siden fik den flotte stemmeprocent på 72,46 overbragt i valgcafeen i Haslev.

Faxe Kommune har brugt mange kræfter på at få hævet stemmeprocenten og med det flotte resultat på 72,46 procent er det helt tydeligt at det har virket som det skulle.

Borgmester Knud Erik Hansen fortalte for kort tid siden Faxe.nu at han er rigtig stolt over at det er lykkedes at få så mange vælgere frem til valgstederne for at afgive deres stemmer ved kommunalvalget og roser i den forbindelse de mange medarbejdere i Faxe Kommune som har været aktive i forbindelse med det store arbejde med at udbrede budskabet til så mange som muligt.

Borgmester Knud Erik Hansen havde iøvrigt haft en rigtig god valgdag med en masse skønne oplevelser på de mange valgsteder og var nu også kommet frem til valgcafeen på Sofiendalskolen for at følge optællingen af de 19907 stemmer, som idag er blevet afgivet i hele Faxe Kommune.

Skrevet af Claus Michael Smith – E-mail: claus@faxe.nu

Kommentarer