Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

”TIL GLÆDEN” – Et musikalsk Danmarksportræt

Afholdes tirsdag 22. januar 2019 kl. 19:30 - 21:30

Musikteatret SAUM og Faxe Kommune byder, med teaterkoncerten TIL GLÆDEN, på 2 aftener i selskab med den danske sangskat.

 

Forestillingen ”TIL GLÆDEN”  tager, med inspiration fra den danske sangskat, fat om nogle af livets grundlæggende identitetsspørgsmål;

Hvad er frihed?  Hvad vil det sige at være dansk – ? Hvad er ”rødder” og hvad kan de bruges til?

Vores fortæller og hovedperson bliver efter sin mors dødsfald kastet ud i en svær proces med at måtte redefinere sig selv og sit ophav. Musikken og fortællingen følges hånd i hånd, og som publikum bliver vi ført med via danske sange fra de sidste 150 år, som vi alle kender. Et kvindeportræt der også bliver et Danmarksportræt.

De medvirkende er Ingeborg Fangel Mo, kunstnerisk leder af Musikteatret SAUM & bosiddende i det nybyggede Permatopia, og musiker Frode Andersen.

 

Forestillingen havde premiere i september 2017 og publikum har været begejstret for at genhøre de gamle sange:  – Fantastisk intens. De gamle sange fik helt ny mening. Er lige ved ikke at kunne holde tårene tilbage. Stærkt og rørende, Jess, 70 år.

Nu vender den ”hjem” til Faxe kommune og Kulturhusene HUSET og Leopold åbner dørene for publikum.

 

Forestillinger spiller d. 22. januar kl. 19:30 i Kulturhuset Leopold i Karise samt d. 24. januar kl. 20:00 i kulturhuset HUSET i Faxeladeplads.

 

Billetterne koster 50 kroner og er inklusiv kaffe og kage.

Tid

Dato:
tirsdag 22. januar 2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Sted

Kulturhuset Leopold
Bredgade 22
Karise, 4653 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer