Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

I fornuftens land teaterkoncert -Niels Hausgaards tekst og musik

Afholdes onsdag 24. januar 2018 kl. 20:00 - 22:00

Oplev teaterkoncerten “I fornuftens land” med Niels Hausgaards tekst og musik d. 24/1 2018 i Ny Ridehus. Teaterkoncerten er baseret på Hausgaards historier, tekster og musikalske univers, og opføres af Teatret Møllen i samarbejde med Vendsyssel Teater.

Niels Hausgaard, en af vort lands største troubadourer, er kendt for sin underspillede komik og lune samfundssatire.

I forestillingen I fornuftens land åbner vi op for Niels Hausgaards historier, tekster og musikalske univers, omsat til teater, hvor hans maleriske situationsbeskrivelser og karakterer får fysisk liv på scenen.

Med forestillingen præsenteres publikum for det hverdagsmenneske, som Hausgaard ofte så drillende skildrer, dog altid med respekt og kærlighed – en tilgang til karaktererne, som bibeholdes i forestillingen.

Forestillingen tegner et tidsbillede og et selvportræt af danskerne og vores land, for derigennem at skabe et lille åndehul for et bredt publikum, midt i et samfundsmæssigt uvejr med dystre fremtidsudsigter. Kort sagt “en musikalsk humorfyldt pause fra hverdagen”.

Tid

Dato:
onsdag 24. januar 2018
Tidspunkt:
20:00 - 22:00
Mere information (Åbner i nyt vindue)

Arrangør

Næstved Teater

Sted

Næstved Teater
Grønnegade 10
Næstved, 4700 Denmark
+ Google Maps

Alle arrangementer