Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Invitation til praktisk dag om biodiversitet i Faxe Ladeplads

Afholdes lørdag 26. oktober 2019 kl. 10:00 - 15:00

Liv i ladepladsen vil gerne hjælpe med til at fremme biodiversiteten i Faxe Ladeplads. De indbyder derfor familier og andre interesserede til en praktisk dag, hvor der bliver bygget fuglekasser og insekthotel under kyndig vejleding. Fuglekasserne bliver opstillet i fælles områder og insekthotellet på Gefionpladsen. Deltagerne får også mulighed for at få en selvgjort fuglekasse med hjem. 
Sæt derfor kryds i kalenderen lørdag d. 26. OktoberKl. 10.00 til 15.00.
Mødested er Hylleholt Skole, blok C.
Biodiversitet er det mylder af liv i form af planter, svampe , bakterier og alt levende, der tilsammen udgør en biologisk mangfoldighed. Vi er afhængige af, at økosystemerne fungerer og leverer tjenester som rensning af vand, jord, luft og bestøvning af vilde planter.
Insekthoteller kan opbygges af forskellige materialer afhængig af, hvilke insekter, laver, biller, orme  mv., man ønsker at beskytte. Ved at bygge et større insekthotel af  varierede materialer kan man tiltrække flere forskellige  dyr og insekter. Her kan man skabe plads til, at  biller kan lægge æg og insekterne få mulighed for at overvintre. Fuglekasserne vil tiltrække flere fugle. De kan bygges som enkeltkasser eller  som et kompleks af sammenbyggede  kasser.
Til foråret vil vi undersøge mulighederne for i samarbejde med kommunen at etablere nogle næringsfattige områder, som er det rette grosted for vilde planter.
Det er normalt, at arter forsvinder, men nu sker det med en hastighed, der er langt ud over det naturlige. Der mangler levesteder for insekter og dyr. Der er derfor behov for at have mere fokus på biodiversitet for at forbedre levevilkårene for fugle og insekter. En varieret bestand af insekter og smådyr vil give flere fuglearter.
 Der er gode muligheder for biodiversitet på uopdyrkede områder, levende hegn, vejkanter, mergelgrave og fugtige lavninger, der er levesteder for  insekter, fugle, padder, planter og biller.  Man kan ligeledes tænke biodiversitet ind i indretning af lokale fællesområder og ved bebyggelser ved at give plads til fx vilde blomster. Også haveejere kan tænke i biodiversitet ved fx at undlade at slå et stykke af græsplænen og lade kvas og smågrene blive liggende. Som haveejer har man også mulighed for at indrette et eget insekthotel.
Biodiversiteten er ikke blot godt for naturen. Det vil også give os  mennesker flere naturoplevelser. Vi håber derfor mange vil tage imod tilbudet. Du vil finde flere oplysninger om arrangementet på vore hjemmeside: http:/www.liviladepladsen.dk/ og på facebook profil Liv i Ladepladsen.

Tid

Dato:
lørdag 26. oktober 2019
Tidspunkt:
10:00 - 15:00

Alle arrangementer