- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Julekoncert i Snesere Kirke
Afholdes lørdag 1. december 2018 kl. 15:00 - 17:00
Begivenhed Navigation
Snesere kirke på toppen af bakken ved Tappernøje er tidligt ude, når det gælder julemusikken.
Allerede nu på lørdag d. 1. december kl. 15 byder man på julekoncert i stort format med hele 2 kor i sving:
PRO CANTU koret fra Ringsted på 20 mand, og VOCES CANUTI fra Næstved på kun 3 mand.
De sidstnævnte kommer fra familien Knudsen: Søskendeparret Hanne Winther-Knudsen og Werner Knudsen samt niecen Pernille Wolder . VOCES CANUTI synger desuden ledsaget af en instrumentalgruppe med professionelle musikere under ledelse af koncertarrangør Hans Krarup, der også er organist ved Snesere kirke.
PRO CANTU dirigeres af organisten ved Sct. Bendts kirke i Ringsted Jens Henrik Petersen.
PRO CANTU indleder og afslutter koncerten med kendt og mindre kendt julemusik af bl.a. Gabriel Fauré og P.E. Lange-Müller, samt en håndfuld kendte og populære julesalmer , f.eks. ”Barn Jesus i en krybbe lå ” og ”Velkommen igen, Guds engle små.”- I korets pause sker der noget så sjældent som en uropførelse af Werner Knudsens julekantate: ”Gudslyset lyser” , med tekst af Niels Johansen. Kantaten er skrevet på opfordring af Hans Krarup til denne koncert. Desuden opfører de Buxtehudes kantate ”En sød og liflig klang”. –
Tilhørerne får også mulighed for at bruge stemmebåndene i fællessalmerne ”Lovet være du, Jesus Krist” og ”Dejlig er jorden”. – Og bagefter byder menighedsrådet på en forfriskning til alle i kirkens våbenhus. – Der tages en entré på 50 kr. Børn har fri adgang i følge med voksne.