- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Klaveraften i Vemmetofte kloster
Afholdes onsdag 30. januar 2019 kl. 20:00 - 22:00
Begivenhed Navigation
”Danske pianisters grand old man” kaldes han i musikkredse” , den myreflittige Mogens Dalsgaard. Når han er hjemme, giver han søndagskoncerter i sin smukke villa på Malmmosevej i Virum. Når han er udenbys, har han sjældent en ledig aften.
Musikforeningerne i det ganske land står nærmest i kø for at engagere ham. Når han giver koncerter , sætter han sig ikke bare til klaveret og spiller løs, han fortæller også om musikken på en saglig, engageret facon, ofte med et glimt i øjet.
Onsdag d. 30. januar kl.20.00 sætter han sig til det dejlige Steinberg flygel i Fruerstuen i Vemmetofte kloster og øser af sit store repertoire af klaverperler. Vi skal høre musik af bl.a. Chopin, Grieg og Gershwin. Af sidstnævnte ”selvfølgelig” Rhapsodie in Blue. Koncerten varer ca. 1½ time incl. 15 minutters pause, hvor klostret er vært ved en forfriskning i spisesalen.
I skrivende stund (d.16.01) er der stadig billetter til koncerten. De kan købes som e-billetter på adressen her, hvor man i øvrigt kan købe billetter til alle 7 resterende koncerter i 2019 i Faxe Kunst-og Musikforening.
Gå ind på hjemmesiden, tryk på skiltet ”KØB BILLETTER” og følg vejledningen. Det gælder både medlemmer og ikke-medlemmer.
Billetterne printes ud og medbringes til koncerten, eller forevises på mobiltelefon.
Prisen er 100 kr. for medlemmer, 150 kr. for ikke medlemmer. Børn og unge under 18 år har fri adgang.
Ikke solgte billetter sælges ved indgangen og betales kontant eller på MobilePay. Er der problemer, kan man ringe til Lis Ella Fruervang på telefon 28 15 50 72.