
- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Litteraturcafé: Madame Nielsens verden
Afholdes fredag 19. januar 2018 kl. 19:30
Begivenhed Navigation

Fredag den 19. januar: Madame Nielsens verden
Litteraturcaféen får besøg af en farverig og uforudsigelig multikunstner, nu Madame Nielsen, men dennes vej springer ud af forfatter Claus Beck Nielsens virke. Denne har i en årrække omtalt
sin virksomhed som Das Beckwerk.
Det bliver med sikkerhed interessant og horisontudvidende, når Nielsen denne aften vil læse op fra sine seneste 3-4 romaner. De dækker på forskellig vis temaer
som køn, identitet og forholdet mellem det lille menneske og verdenshistorien.
De rummer også afsøgninger af muligheden for, at
det enkelte menneske kan at være et politisk handlende væsen.
Claus Beck-Nielsen (1963-2001) / Madame Nielsen (2014-) er uddannet forfatter fra Forfatterskolen og virker som forfatter, musiker, kritiker, dramatiker og skuespiller. Kunstneren har udgivet romaner og fortællinger og har medvirket i en række teaterforestillinger.
Forslag til læsning: Claus Beck-Nielsen: ”Mine møder med De
Danske Forfattere”, Madame Nielsen: ”Den endeløse sommer”,
”Invasionen” og ”Det højeste væsen”.
Praktiske informationer
Der serveres en forfriskning i løbet af aftnen (pølse, ost, vin).
Deltagelse: Kr. 80,-. Tilmelding er ikke nødvendig. Litteraturcaféen finder sted i Kirkehuset, Kirkepladsen 8, Haslev, klokken 19.30.