Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Skriveworkshop på Haslev bibliotek

Afholdes mandag 12. juli 2021 kl. 10:00

Skrivelyst – workshop med forfatteren Ditte Wiese. For alle mellem 13 og 17 år.

Elsker du at fortælle historier?

Uanset om du har skrevet længe eller kun har overvejet at gå i gang, så er dette skrivehold til dig.
Du får lov at skrive i din yndlingsgenre, men vi skal også arbejde med fantasy, realisme, romance, horror og musik.

Gennem sjove og udfordrende øvelser bliver du klogere på at bygge en historie op, lave de fedeste karakterer, skrive skarpe dialoger og finde ud af, hvordan du skaber alle slags følelser hos din læser. Og så det evige problem, når man skriver: at få sine idéer til at komme ned på papiret.

I løbet af ugen arbejder vi på, at du til sidst har skrevet en novelle eller en stærk scene fra en større fortælling, så du får også skrivetid undervejs.

Det er ikke nødvendigt at være superdygtig til at stave, bare du har mod på at skrive.

Indimellem skal vi ud og finde inspiration, så tag tøj med, der passer til vejret.

Husk: computer og oplader eller pen og papir, godt med mad og drikke til dagen, høretelefoner (hvis du kan lide at arbejde til musik)

Biblioteket sørger for frugt og vand til pauserne.

Det koster 50kr. at deltage.

Tilmelding senest 21. juni. Der er begrænset antal pladser, så skynd dig at sikre dig en plads.

Tid

Dato:
mandag 12. juli 2021
Tidspunkt:
10:00

Sted

Haslev Folkebibliotek
Rådhusstien
Haslev, 4690 Danmark
+ Google Maps

Alle arrangementer