- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Støttekoncert for kræftramte Julius
Afholdes fredag 29. juni 2018 kl. 19:30 - 22:30
Begivenhed Navigation

Fredag den 29. juni kl. 19.30 er der støttekoncert til fordel for 6 1/2 årige Julius, som for anden gang er ramt af kræft i Kongsted Kirke.
Liff Olivia Bytov og Jakob Kargaards søn Julius fik konstateret leukæmi, da Julius var blot et år gammel. Mindre end et halvt år senere, fik Liff konstateret brystkræft. To alvorlige sygdomme, der ramte familien.
Heldigvis er begge erklæret kræftfrie igen, men desværre har Julius nu fået tilbagefald og er indlagt på Rigshospitalet med sine forældre.
Misikeren Hanne Boskov, der har kendt familien mange år, blev dybt berørt af situationen, og måtte gøre noget.
Derfor besluttede hun at kontakte sognepræst Jeanette Capion i Kongsted Kirke, for at høre, om kirkerummet måtte bruges som ramme for en støttekoncert til Julius.
Jeanette gik promte til Menighedsrådet og meldte tilbage, at det var helt i orden, samtidig foreslog hun, at kalde koncerten for ’En sang for Julius’.
En lang række musikere har meldt sig klar til støttekoncerten.
På Facebook den 10. juni skriver Michael Kastrup Hansen, der er ven til Jakob Kargaard:
“Ham her er min inspiration! Julius.
I dag cyklede jeg med verdens bedste rynker, Team Rynkeby Storstrøm til Rigshospitalet for at møde ham. Han sad så fint og ventede, selvom han havde ondt. Han havde glædet sig til at vi kom. Vi cyklede i øvrigt også tilbage igen, ca. 170 km. Jeg har ondt benene, i mine skuldre og min røv, men det går over i morgen. Det gør Julius’ cancer IKKE!
Jeg håber derfor, at du vil være med til at gøre en forskel for Julius, og alle de børn der ikke kan lege, grine, pjatte og nyde solen.
Jeg håber DU vil være med til at gøre en forskel for Julius. Klik på linket og giv lige hvad du kan undvære. #TeamJulius.”
I dag arbejder Julius far, Jakob Kargaard som Partnerskabsansvarlig hos Børnecancerfonden.
Børnecancerfondens arbejder for at forbedre behandlingen af børn med kræft og har de sidste tyve år været med til at øge overlevelsen med knap 20 pct.
Billetter kan købes via Team Rynkeby Storstrøms 5-cifrede MobilePay nummer: 27254 (medsend flg. besked: Koncert Julius). Det er først til mølle – der er 250 billetter.
Billetpris: 100 kr. pr. person, men alle er velkommen til at støtte med mere og kan indbetale frem til og med d. 5/8 2018.
Læs og følg Julius historie her.













