Kulturnat med Vikinger i Haslev Kirke.
Fredag, den 28. september: Med vikinger som tema, er der lagt op til en kulturnat i Haslev med et historisk kulturmøde i bybilledet; vikingehjelme og kasketter, Thors hamre og kors, moderne musik og middelaldermusik. Og i Haslev kirke venter der også en festlig dag med præget af vikingetema og historiens kulturelle vingesus.

Om formiddagen er der aktiviteter for en del af byens skolebørn, og om aftenen, slår vikingegruppen Asers ætlinge lejr ved kirken med telte og forskellige aktiviteter. Her vil du også kunne møde De grønne pigespejderes workshop foran kirken, hvor der er mulighed for at støbe sit eget tinkors over åben ild. I og ved kirken kan du også opleve musik, sang og præster forklædt som vikingekvinder, vikingemænd og munke, og fortællinger fra tiden, da kristendommen fandt vej til danernes land. Her kan du også høre kirkens juniorkor, og det energiske folkemusikband PØBEL, der spiller op til dans og sang, både i og uden for kirken, med musik, der har rod i den tidlige middelalder. Og som altid har Y’s Men café i kirkehuset.

Program ved Haslev Kirke:
18.45 Vikingegruppen Aser ætlinge slår lejr for aftenen
19.00 Workshop v/De grønne pigespejdere begynder – mulighed for at støbe sit eget tinkors
19.00 Dans og musik v/PØBEL, kirkens juniorkor og vikingefortællinger
20.00 Dans og musik v/PØBEL og vikingefortællinger
22.00 Aftensang

Hele aftenen: Café v/Y’s Men i kirkehuset, og PØBEL spiller og danser både inde og ude.

Et tema, der går tæt på den danske folkesjæl
Det giver noget ekstra, når festen krydres med et tema, men Vikinge-temaet er mere end bare sjove udklædninger og udsmykninger. Vikingetiden har været en af de mest skelsættende tider for dansk kultur. Ikke alene fordi kristendommen fandt fodfæste i Danmark på den tid, men vikingetemaet har gået tæt på den danske folkesjæl langt op i tiden. Nok er der ikke så meget stolthed forbundet med danernes drabelige togter, når de drog på viking og hærgede Europa. Men særligt i 1800-tallet, hvor dansk storpolitik ikke nød den store succes, kunne man se tilbage på en fortid som vikinger, som et symbol på dansk styrke og storhed. En tid, hvor Danmark blev samlet som rige og trådte ind på den europæiske scene som en betydningsfuld aktør.
I 1800-tallet var der generelt i Europa et ganske stort fokus på vikingernes betydning for germansk kultur. Da blev det knapt så historisk korrekte billede af vikingehjelmen med horn til, f.eks. som en del af kostumerne i flere operaer. Og i Danmark, under den kulturelle guldalder, var nogle af historiens største danske digtere også præget af vikinge-temaet – tænk bare på Danmarks nationalsang ”Der er et yndigt land” om det ”gamle land” som er ”Frejas sal”.
Men også i dag vækker vikingetemaet interesse langt ud over landets grænser. Senest har man kunne se udgivelser af bøger, der skal forklare nutidens nordiske succes i bl.a. forretningslivet med vikingedyder, som f.eks. foretagsomhed, mod og flad ledelsesstruktur. Selv om man nok kan diskutere hvor meget hold, der er i henvisningen til vores vikingefortid, når 1800-tallets og nutidens kultur skal forklares, så synes temaet at have bidt sig fast.
Noget af det fascinerende ved vikingetemaet er, at det kredser omkring kulturmøde og identitet. Hvad sker der når kulturer og trosforestillinger mødes? Vikingetiden må siges at bringe et af danmarkshistoriens mest radikale eksempler på sådan et møde. Det leder nok ikke i første omgang tankerne hen på kulturel rummelighed, i hvert fald ikke i moderne forstand. Vikingerne var heller ikke kendt for være specielt åbne for kristendommen i første omgang. I hvert fald slap munke fra de britiske øer ikke med livet i behold, da de

i 600-tallet forsøgte sig med kristen mission blandt danerne. Og med omvendt fortegn blev det svært at være asatroende op gennem middelalderen, efter at Harald Blåtand fik mejslet Danmarks ”dåbsattest” i granit. Men der var dog også undtagelser. Tider og steder, hvor asatroende og kristne kunne leve side om side. Det tyder flere tusinde kristne grave under Ribe Domkirke fra 800-tallet på – dvs. fra før Harald Blåtands tid. Det gør f.eks. også det faktum, at man har fundet støbeforme til smykker med kristne kors og Thors hammer i en og samme fedtsten.
Vi tør godt love en ganske fredelig kulturnat med både vikinger, munke og helt almindelige nutidsmennesker i Haslev kirke. Velkommen til et festligt kig tilbage i danernes krønike!