- Denne begivenhed er allerede afholdt.
Wunschmachine opfører performance-installationen
Afholdes fredag 10. maj 2019 kl. 09:00 - 12:00
Begivenhed Navigation

Vandringens Væsen – Aftrykket er en performance-installation der handler om vandringen som fænomen, hvor performer Helga Rosenfeldt-Olsen opfører et fysisk værk: en række store fysiske sandaftryk af den vandrende kæmpe – selve vandringens væsen: En installation af store omvendte fodaftryk bygget i sand der opstår og rejser mod solen langs den nybyggede strandstrækning ved Faxe Ladeplads.
I forbindelse med fodsporene skabes en installation hvor forbipasserende kan dykke ned i små tekst-bidder, der fortæller om vandringens væsen i kraft af citater fra kunstnere, filosoffer og videnskabsmænd der gennem tiderne har interesseret sig for vandring som fænomen.
Undervejs i byggeprocessen har Helga samtaler med de nysgerrige, der henvender sig, og har man lyst, kan at bygge med, herved bliver værket til et fællesskab.
Vandringens Væsen – Aftrykket er et kropsligt værk, både i kraft af aftrykkene fra kæmpen, og i kraft af performerens krop, som er tilstede og arbejde sig langsomt frem igennem sandet.
Samtidig er det en hyldest til vandringen – som et modsvar til det moderne livs hurtighed, der ofte er frakoblet kroppen og den fysiske verden. At gå er den stille revolution, der hylder langsomheden, et modsvar til vækst og varen. Vi vandrer blot for at være i verden, og ved at være, efterlader vi spor.
Vandringens Væsen – Aftrykket vil finde sted som en del af Klimafestivalen JORD, og opføres som en hyldest til den nye strandstrækning i Faxe Ladeplads fredag d. 10. Maj kl. 9:00-12:00, samt 14:00-17:00.













