Haslev

Devil’s Coach Horse giver fredag koncert i Haslev

Haslev-bandet Devil’s Coach Horse inviterer fredag d. 23 november hele Haslev til rockkoncert i den gamle FDF-hytte ved Grøndalskolen.

Det er Lucas Nygaard, som har taget det gode initiativ til at starte et nyt lokalt spillested op og allerede nu på fredag er det de lokale rockrødder fra Devil’s Coach Horse som indtager scenen og dermed sætter fut under Haslev.

Devil’s Coach Horse har tidligere med stor succes optrådt i forbindelse med Haslev Festdage og har også været en tur omkring Københavnske undergrundsmiljø med lige så stor succes, som i Haslev. Bandet Devil’s Coach Horse består af Emil Schouw, Robert Jensen, Jimmy Wede og Nis Weile som lover publikum at når de vil hører rock, så skal de også få lov til det, da Devil’s Coach Horse spiller rigtig rock og det sker på vaskeægte rockinstrumenter.

Så det er på fredag d. 23 november kl. 19.30 at man skal møde op i FDF hytten ved Grøndalskolen, hvor både Lucas Nygaard og rockbandet Devil’s Coach Horse vil være klar med et par timers underholdning bestående af rock, rock og atter rock entreen er for dem under 18 år på kr. 30,00 og for alle over 18 år er den på kr. 50.00.

Man kan læse meget omkring aftenens band på deres helt egen side på Facebook:  https://www.facebook.com/DevilsCoachHorse

Bandfoto: Daniel Hjorth.

Kommentarer