Heldigvis findes der politiske områder hvor vi i DF kan være enig med Enhedslisten. Et af dem er at de flygtninge der kommer til vores land naturligvis skal behandles anstændigt. Det bliver de også, vi bruger enorme ressourcer på indkvartering, behandling af asylansøgninger mm.

Indsendt af Eli Jacobi Nielsen, Prins Buris Vej 19, 4653 Karise. Borgmesterkandidat, Dansk Folkeparti

Men at anse de tilkomne som en ressource er en illusion, der kolporteres for at legitimere den folkevandring der reelt er tale om, og indeholder en accept af at der netop ikke er tale om flygtninge, men immigranter. De sidste 30-40 års forgæves forsøg på at integrere store grupper af immigranter fra Mellemøsten og Nordafrika taler deres klare sprog, disse grupper er ikke en ressource, men tværtimod en stor belastning for de offentlige finanser, at erkende dette er sund fornuft.

Debatten om indvandringens konsekvenser forplumres generelt af at der opereres med begrebet ”ikke-vestlige indvandrere” der dækker alt for bredt, for naturligvis er der forskel på indstilling og vilje til assimilation hos folk der kommer fra Østasien og Mellemøsten. Det er sund fornuft at erkende dette, og at indse at der kommer folk hertil fra specifikke områder der ikke er indstillet på at acceptere danske værdier, eller yde en indsats for at opnå selvforsørgelse.

Dette har mange danskere heldigvis gennemskuet, og i det hypotetiske tilfælde med en væbnet konflikt i de baltiske lande ville en flygtningebølge derfra blive mødt med større velvilje end den strøm af mennesker fra Mellemøsten og Nordafrika der vandrer gennem det halve Europa for at finde landet med de bedste sociale ydelser.

Udbud af offentlige ydelser er et punkt, hvor de politiske partiers syn på hvad der er sund fornuft er meget forskelligt. Der er kommunale kerneydelser indenfor børnepasning og ældrepleje der ikke bør udliciteres, og omvendt er der områder hvor der ikke er behov for offentlig indblanding. Et af de disse er affaldshåndteringen hvor private aktører fungerer glimrende. At priserne på denne ydelse stiger er naturligt, og såfremt en ny udbudsrunde kun har een bydende giver udbudsloven rigeligt med muligheder for annullering såfremt resultatet vurderes urimeligt. Det ideologiske aspekt her ligger hos Enhedslisten, der tilsyneladende ønsker etablering af endnu et planøkonomisk konglomerat.

I Danmark er vi så privilegerede at vi kan dyrke en hel del fødevarer økologisk, og det er glimrende at folk kan vælge om de vil dyrke eller anvende økologiske fødevarer. På venstrefløjen er økologi desværre nærmest blevet en religion, og man vil påtvinge befolkningen denne religion, bl.a. med ønsket om alene at anvende disse varer i kommunens institutioner. Religion er en privatsag, det er holdningen til økologi også. I kommunens institutioner skal man naturligvis anvende sunde råvarer, det kan også være økologiske produkter, men kun såfremt disse er prismæssigt konkurrencedygtige. Det er også sund fornuft!