Haslev

DF ønsker en sladrehank-ordning i Faxe

faxekommune

Faxe Kommune: Steen Petersen fra Dansk Folkeparti i Faxe ønsker sig en whistleblower-ordning i Faxe Kommne

Formålet med en whistleblower-ordning lokalt er ifølge Steen Petersens oplæg at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder i kommunen.

Ordningen skal beskytte de ansatte som indgiver oplysninger, og oplysningerne skal bruges konstruktivt for forbedring, forbebyggelse og afværgelse af fejl.

En whistleblower ordning – på dansk: “sladrehank-ordning” er et internt informationssystem. Ordet stammer fra de engelske politimænds blæsen i en fløjte når nogen laver en lovovertrædelse.

Det er normalt kendetegnet for en whistleblower, at vedkommende i kraft af sit ansættelsesforhold eller lignende er underlagt en eller anden form for tavshedspligt, som vedkommende tilsidesætter når pågældende blæser i fløjten – noget som uden en særlig ordning på området vil betyde at medarbejderen kan risikerer at miste sit job.

En whistleblower er ofte i et lovgivningsmæssigt gråzoneområde mellem loyalitetspligt over for arbejdsgiver (kommunen) på den ene side og et loyalt oplysningsansvar i henhold til offentlighedens interesse på den anden side. Der er ingen klare danske regler på området.

En whistleblower-ordning giver den ansatte i Kommunen mulighed for at anmelde ulovligheder internt til videre undersøgelse uanset tavshedspligten, og risikerer dermed ikke at miste sit job ved at påpege ulovligheder – heller ikke hvis tavshedspligten brydes.

Borgmester Knud Erik Hansen stiller sig positivt overfor en sådan ordning, og vil bakke op om at lade forvaltningen få al juraen er på plads.

Kommentarer