DI inviterer til erhvervstræf i Rønnede mandag
Rønnede: Dansk Industri DI inviterer til Sydsjællands Erhvervstræf på Rønnede Kro på mandag
Mandag den 12. maj fra klokken 16.00 afholder DI Sydsjællands Erhvervstræf 2014 på Rønnede Kro under overskriften: Sydsjælland tager skeen i den anden hånd.
Mange arbejdspladser er gået tabt under krisen, men nu tager de sydsjællandske kommuner initiativer til erhvervsstrategier, der gavner virksomhederne. På Erhvervstræffet kan man høre hvordan virksomhederne på Sydsjælland bliver mere produktive og effektive, hvordan DI kan hjælpe, og hvordan de lokale virksomheder griber udfordringerne an.
Der vil også blive set på reformen af erhvervsuddannelserne og på den europæiske situation op mod valget til EU parlamentet.
– Det lysner for industrien i Sydsjælland. Men der er masser af udfordringer, vi skal arbejde sammen i lokalområdet for at løfte. Vi skal løbe hurtigere og tænke smartere – vi skal øge produktiviteten.
Kommuner, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og flere andre skal arbejde for at sikre, at Sydsjælland kan klare sig i konkurrencen, så vi kan skabe vækst og flere arbejdspladser, skriver DI i en pressemeddelelse.
Man kan se hele programmet på DI’s hjemmeside
DI’s adm. direktør Karsten Dybvad vil fortælle om DI’s indsats for at gøre virksomhederne mere produktive og om, hvad afstemningen om EU’s patentdomstol betyder for erhvervslivet. To lokale virksomheder deler ud af deres egne erfaringer og EUC Sjælland fortæller om produktudvikling i erhvervsuddannelserne.
DI’s medlemmer, kommunale repræsentanter og flere Folketingspolitikere valgt i Sydsjælland vil debattere dagens emner.
DI Sydsjællands Erhvervstræf 2014 afholdes mandag den 12. maj fra klokken 16.00 på Rønnede Kro, Vordingborgvej 530, 4683 Rønnede Faxe
Kommentarer