Digital fitness i Huset på torsdag
Faxe Ladeplads: HUSET i Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads, afholder nu for 3. gang, IT- og smartphone café på torsdag
Torsdag den 10. april gentages succesen med at afholde IT og smartphone café aften i Huset. På disse IT aftener, får rigtig mange en hyggelig og givende aften, hvor deltagerne hinandens udfordringer og ikke mindst erfaringer, med den moderne teknologi.
På torsdag kan der for eksempel kigges på billedbehandling, helt basalt og begynderagtigt – hvordan man kan beskære og rette op på/redde ”fejlskud” og måske endda e-maile eller uploade eller poste billeder på eksempelvis facebook.
Som sædvanlig kan man også få hjælp til at lave en mail adresse eller en Facebook profil. Måske er det Nem Id der driller eller måske den digitale postkasse, som alle skal have fra ”lige om lidt”.
-Vi vil uden tvivl blive en god flok mennesker, der kan hjælpe hinanden med vores digitale udfordringer, siger Ole Kragh, der som sædvanlig er ”tovholder” på aftenen.
-Mød op og medbring din (bærbare) computer og/eller smartphone få hjælp til at ”få den til at makke ret” og har du erfaringer/kompetencer så kom endelig forbi og del ud af din viden, opfordrer Ole Kragh fra Faxe Ladeplads Borger og Erhvervsforening.
Entréen er 20 kr. og der kan købes kaffe, te og kage og det forlyder, at det stadig er muligt at erhverve en Folkeaktie og dermed støtte driften af Huset.
Der er IT-aften i Huset, Hovedgaden 40 i Faxe Ladeplads torsdag den 10. april klokken 19:30.
Kommentarer