Haslev

Dispensation for kravet om børneattester

Debat: På Byrådets møde den 19. maj havde Dansk Folkeparti stillet forslag om, at Faxe fremover ikke vil dispensere for kravet om børneattester.

Indsendt af Steen Petersen, Medlem af Faxe Byråd for Dansk Folkeparti, Jernbanegade 23 E, 4690 Haslev 

På Byrådets møde den 19. maj havde Dansk Folkeparti stillet forslag om, at Faxe fremover ikke vil dispensere for kravet om børneattester, HVIS en sådan dispensation bl.a. af hensyn til flygtninge bliver mulig på et tidspunkt; forslaget blev nedstemt af de andre partier.

Det fik dem selvfølgelig til at kaste sig ud i et orgie af fantasier og vrøvl, som skulle vise, hvor politisk korrekte de er. Man fik helt klart indtryk af, at de reelt ønsker at undtage alle “flygtninge” fra kravet om en børneattest. Især viste Nellie Bradsted (V) i et langt indlæg, at hun gerne vil sikre “flygtninge” gode jobs med børnepasning her i kommunen.

De ignorede helt, at loven IKKE indeholder nogen mulighed for dispensation og interesserede sig heller ikke for, at flere bekendtgørelser behandler spørgsmålet om, hvem man kan forlange en børneattest på !!!

Så hvis ikke Folketinget vedtager muligheder for dispensation, er det DF`s udgave af børneattesten, der gælder: har f.eks. en flygtning ingen børneattest, er der ingen ansættelse !!!

Kommentarer