Haslev

DM titel til HTTs trampolinspringere

htt_dm_hold

Haslev: HTTs sejrsvante trampolinspringere hentede endnu en DM-titel hjem ved DM-stævnet for drenge- og pige-hold under 17 år i Hjørring i lørdags.

Kvartetten med Alexander Lundgren, Joah Cheung, Lucas Cheung og Benjamin Kjær tog sejren trods en vis spænding undervejs.

Efter to fine øvelser fra Alexander og Joan så det fint ud for HTT-springerne, men et kiks i finalen fra Lucas lagde pres på HTTs ankermand Benjamin Kjær, da tre ud af fire springere tæller i hver runde. Benjamin fandt heldigvis sin fantastiske konkurrencepsyke frem og med stævnets klart bedste præstation i sin finaleøvelse gjorde han sit til, at haslevitterne kunne tage guldet hjem.

Det var DM titel nummer 476 til HTT gennem årene.

HTTs pigehold med Sofie Eck, Nynne Peetz, Nanna Peetz og Sara Lindahl blev nummer fire. HTTs bedste springer Sara var desværre ramt af sygdom, så det kostede en medalje, selv om hun heroisk gjorde sit bedste for holdet.

Allerede på lørdag ligger den næste trampolinkonkurrence i Odense, hvor årets Dan Cup skydes i gang, og HTT deltager med 20 springere.

Kommentarer