DMI advarer om snefygning på Sydsjælland
Danmarks Meteorologiske Institut – DMI udsendte torsdag morgen et såkaldt varsel om farligt vejr på Lolland Falster, Sydsjælland og Stevns.
Torsdag morgen den 1. marts udsendte Danmarks Meteorologiske Institut – DMI et såkaldt varsel om snefygning på Lolland Falster, Sydsjælland og Stevns. Varslet gælder også for Bornholm samt Svendborg, Langeland, Ærø, Sønderborg, Tønder og Aabenraa.
Ifølge varslet forventer DMI snefygning, idet deres vejrprognoser viser frisk vind til kuling 10-15 m/s fra nordøst. I kombination med den løse sne der allerede er faldet samt måske yderligere let snefald, er der stor risiko for snefygning.
Snefygning kan medføre hurtig lukning af udsatte veje og dannelse af snedriver, nedsat sigt, risiko for standsning af kollektiv trafik.
Varslet gælder helt frem til klokken 22:00 torsdag aften.
Kommentarer