DMI varsler risiko for skybrud på Øst-Sjælland.

Et regnområde bevæger sig ind over den østlige del af Sjælland og DMI advarer om skybrud med mulighed for 10 til 20 mm regn i løbet af dagen.
Ud på eftermiddagen, i dag lørdag, dannes der ret kraftige tordenbyger over Sydsverige, og de ventes i aften at drive ind over Sjælland. Når fronten med det her regn har passeret os – kommer der for alvor gang i den. Ikke med sol og strandvejr. Men med tordenbyger og regn, der kan komme til at piske ned.
“Fra i eftermiddag vil byger fra bagsiden af fronten trække ind over os fra Sverige, og det er altså nogle kraftige byger, der godt kan give lokale skybrud og flere steder vil der også være risiko for torden” siger Andreas Nyholm, meteorolog på TV 2 Vejret.
Kommentarer