Haslev

Dobbeltforedrag om modstandskampen i Haslev lørdag

holger_danske_foredrag

Haslev: Spændende dobbeltforedrag om modstandskampen kommer til Haslev lørdag eftermiddag.

I 2016 vil Thomas Hilleberg og Camilla Winther Nissen drage landet rundt med deres dobbeltforedrag om modstandsgruppen Holger Danske, og politiadvokat Volmer Nissen.

Lørdag den 9. januar kommer disse to meget vidende og entusiastiske personligheder forbi Haslev, hvor de i samarbejde med FDF Haslev vil starte deres landsturne i F-Huset på Bregentvedvej 42.

Foredrag 1 (kl. 12:00-14:00):

Danmarks talmæssigt største modstandsgruppe Holger Danske ved Thomas Hilleberg. Fra de Finlandsfrivillige/Nationalt Værn i sabotagegruppen i Stjerne Radio i Istedgade, til likvideringerne af stikkere og håndlangere.

Foredrag 2 (14:00-16:00):

Om en af de mest centrale folk, Volmer Nissen, der tog beslutninger for hvem der skulle likvideres under besættelsen v/ Camilla Winther Nissen. Volmer Nissen spillede desuden, som beskrevet i bogen, en central rolle i ”Edderkoppesagen”og blev senere chef for Københavns narkopoliti.

Prisen for dobbeltforedraget er 100 kroner.

Det vil være muligt at købe forfriskninger til favorabel pris.

Man kan tilmelde sig begivenheden på facebook, eller blot kigge forbi F-Huset på lørdag.

 

Kommentarer