Dødsbo sender Kildebakkevej 2 på tvangsauktion
Dalby: Dødsboet efter Gunnar Christiansen Nielsen sender nu Kildebakkevej 2 i Dalby på tvangsauktion
Kildebakkevej 2 beskrives som et fritliggende enfamilieshus på 129 m²fra 1974, med ydervægge i kalksandsten, vinduesbånd med trævinduer angiveligt fra 1985 samt træfyldninger, overgavle med træbeklædning, tag med bølgeeternit.
Huset indeholder: Entré, badeværelse med brusekabine, mellemgang med spisekrog, åbent elementkøkken, bryggers med vaskesøjle og udgang til carport, værelsesgang, soveværelse med skabsvæg samt udgang til sydvendt terrasse, badeværelse med boblespa samt et værelse. Den Z formede stue har pejseafdeling med indbygget brændeovn samt vinduesparti med udgang til vestvendt integreret flisebelagt terrasse med udendørspejs.
Ejendommen opvarmes via elradiatorer, naturgasradiator i køkken samt brændeovn.
Sammenbygget dobbelt carport og udhus, delvist med kalksandstensvæg samt træbeklædning, tag med metalprofilerede tagplader.
Ejendommen ligger på en smukt tilplantet grund med ældre bevoksning.
Grunden er på 921 m².
Ejendomsværdien er på 1.000.000 kroner.
Tvangsauktionen afholdes mandag den 29. oktober klokken 10:30 ved Retten i Næstved
Kommentarer