Hvad døde Slagelse-modellen af?
I en artikel i Dagbladet d 19.juli advares borgerne om risikoen for politianmeldelse hvis ikke man efterkommer påbud om spildevandsrensning
Indsendt af Eli Jacobi Nielsen, Prins Buris Vej 19, 4653 Karise. Byrådsmedlem, Dansk Folkeparti, Faxe.
og det påpeges at dette evt. kan føre til dagbøder – en trussel der kan få folk til at efterkomme påbuddet selvom de ikke mener kommunen har opfyldt betingelserne i Spildevandsbekendtgørelsens §35, stk 1-3.
Det er forvaltningen der afgør om politianmeldelser skal anvendes, og samme forvaltning skal inden 1. september indsende redegørelse om indsatsen til Miljøministeriet, der efterfølgende afgør om indsatsen er tilstrækkelig. I artiklen gentages mantraet om at ”der er ikke noget at rafle om” hvilket ikke er korrekt, idet kommunerne på et sagligt grundlag kan argumentere for at undlade indsats i givne områder. Miljøministeren skriver i svaret på spm 237 helt entydigt at det KAN accepteres at indsatsen undlades, hvis kommunen ikke mener forudsætningerne i Spildevandsbekendtgørelsen er opfyldt.
Det nævnes endvidere at ”Slagelse-modellen er død”, underforstået at dette er det endegyldige bevis på at kommunerne ikke har noget råderum. Det fremgår imidlertid af referatet fra EPM-mødet i Slagelse d. 6. juni 2017 at administrationen forelagde 3 modeller for politikerne, der valgte Mulighed 2, hvor kommunen ”vægter en høj miljømæssig sikkerhed i myndighedsudøvelsen”.
I Mulighed 3 hed det at ”eftersom det ikke kan påvises med sikkerhed, at spildevandsbelastningen fra enkeltejendommene i oplandet kan være årsag til manglende målopfyldelse, så undlades varsel og påbud” – det lyder jo som sund fornuft og logik i en retsstat, men forbløffende nok var det kun udvalgsformanden Villum Christensen (LA) der støttede denne mulighed. Dødsårsagen er altså en rent politisk beslutning, ikke miljø- eller lovmæssige fakta!
Det er nemt for en kommune blot at rette ind efter de minimumsantal for påbud der fremgår af Bilag 2 til Bekendtgørelse om indsatsprogrammer, desværre tager den nemme løsning ikke hensyn til borgernes interesser og retssikkerhed. I byrådssalen i Faxe Kommune har vi ofte hørt at ”Vi kan intet gøre, staten har bestemt osv” – man KAN gøre noget, men det kræver en stor, målbevidst indsats, og indtil videre må vi med en omskrivning af et gammelt dansk ord konkludere at ”er der ingen vilje, er der ingen vej”
Kommentarer