Haslev

Drabsdømt 67-årig Haslevit anker livstidsdom

oestre_landsret

Haslev: Den 67-årige morfar Jørgen Saugsted fra Haslev har valgt at anke byrettens afgørelse til landsretten.

Torsdag den 19. marts blev den 67-årige morfar Jørgen Saugsted fra Haslev, der i september skød og dræbte advokat Anders Lindholt og sårede sin tidligere svigersøn, idømt fængsel på livstid.

Læs også: 67-årig morfar fik fængsel på livstid

Han har nu, i samråd med sin nye forsvarer, valgt at anke byrettens afgørelse til landsretten.

– Det er en tragisk og forfærdelig forbrydelse, men når man kigger på retspraksis, mener jeg, at andre livstidsdomme er i en meget værre liga end her. Det her bør ikke give livstid, siger advokat Mette Grith Stage til Ritzau.

Under retssagen, der foregik ved Retten på Frederiksberg, var det Merethe Stagetorn, der repræsenterede den 67-årige haslevit.

– Overordnet vil jeg beskrive sagen som meget usædvanlig. Jeg vil også beskrive den som en sag, hvor jeg synes, at sanktionen er voldsom og også voldsommere, end den nødvendigvis skal være. Så derfor vil mit råd nok være, at han skal anke den, har Merethe Stagetorn tidligere udtalt til Ritzau.

Kommentarer