Drabssigtet bliver endnu 4 uger bag tremmer
Faxe Ladeplads Den 42-årige mand, som sidder fængslet for drabet på sin 47-årige bror på Ingridsvej i Faxe Ladeplads, har nu for anden gang frivilligt accepteret en forlængelse af varetægtsfængslingen.
Manden, der er anholdt og sigtet for drabet på sin 47-årige bror, har siddet varetægtsfængslet siden dagen efter drabet den 11. august, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for at have dræbt og efterfølgende parteret sin bror på Ingridsvej 1 i Faxe Ladeplads
Den drabssigtede blev i første omgang varetægtsfænglset frem til den 8 september, hvor han første gang frivilligt forlængede varetægtsfængsling frem til imorgen den 6. oktober. Nu har han endnu en gang accepteret at blive bag tremmer i yderligere fire uger til 3. november.
Den sigtede 42-årige nægter sig fortsat skyldig i drab og i efterfølgende forsøg på bortskaffelse af sin brors lig. Efterforskningen i sagen er endnu ikke afsluttet.
Kommentarer